OM
Morten Spiegelhauer har gang på gang samlet sig opmærksomhed og skabt debat med sin journalistisk konfronterende programserie Operation X på TV2. Hans ligefremme, pågående og ikke mindst vedholdende stil har gjort ham til et kendt ansigt – på godt og ondt, når han og holdet bag programmerne har jagtet sandheden i de efterhånden mange sager. Som foredragsholder formår Morten Spiegelhauer på spændende vis at give sit publikum et indblik i de forskellige historier bag sagerne. Historier – fra de sjove til de chokerende – der alle giver stof til eftertanke. Morten Spiegelhauer formidler det hele både personligt og ærligt – og med sans for detaljen.
FOREDRAG
Operation X – 20 år på jagt efter sandheden
Et stærkt foredrag publikum sent vil glemme.
UDTALELSER
“En uforglemmelig aften, hvor Morten fra første sekund havde salen i sin hule hånd. Med stærke fortællinger – både de store afsløringer og de små øjeblikke bag kameraet på Operation X – blev publikum fuldstændig tryllebundet. De personlige historier om både succeser og svære erfaringer skabte grin, eftertanke og skarpe pointer, som ramte publikum lige i hjertet.”
FAKTA
Morten Spiegelhauer er dansk journalist og TV-vært på TV2-programmet Operation X.
I 1991 og to år frem arbejdede han frivilligt for Månedsbladet Press, hvorefter han søgte ind på Danmarks Journalisthøjskole og blev færdig i 1997. Efter endt uddannelse blev han ansat på DR’s Ungdomsafdeling Go og flyttede et år senere til programmet U-land, hvor han bl.a. lavede TV til DR2 og radio til P1 og P3. I 2000 var han med til, som bl.a. vært, at starte fornyelsen af radioavisen P3 Nyhederne. Morten Spiegelhauer stoppede i maj 2004 på DR for at blive vært på TV2.
I 2007 udkom bogen Operation Spiegelhauer, der fortæller om det risikable og nervepirrende job som vært på Operation X, og om hvordan mange af udsendelserne har påvirket ham selv og hans privatliv.

Foto: Jesper Mauritzen TV 2
