OM

På ganske kort tid har Lene Beier gjort kometkarriere indenfor TV-branchen. Med hendes personlige sødme har hun charmeret sig ind hos landets fjernsynspublikum, der hele to gange via Billed-Bladet har honoreret hende med priser. Som man ser Lene Beier på skærmen, den samme person oplever man ved hendes foredrag, hvor hun med en smittende glæde, ærligt og oprigtigt – og med humor tilsat hjertevarme fortæller om sit efterhånden omfattende arbejde på TV.

FOREDRAG

Følg dine drømme – Hvordan en drøm om et familieeventyr i Østrig blev til virkelighed

Lene og Anders Beier har en spændende historie, som de gerne vil dele med jer. En historie om mod, beslutsomhed og en 22 år gammel drøm, som nu er blevet til virkelighed. Siden de blev kærester på en sushirestaurant for mange år siden, har de haft en vision om at skabe deres eget fristed – et sted, hvor de kan udleve deres fælles passion og gøre en forskel for alle der kommer forbi. Det er historien om, hvordan de tog springet som familie og købte alpehotellet ”Edelweiss by Beier” i Tyrol.

Eventyret begyndte, da de efter mange års snak og dagdrømmen besluttede sig at gøre alvor af drømmen og hoppe ud af deres komfortzone. Mange tror fejlagtigt, at beslutningen blev taget fordi de ikke kunne finde ro, eller ikke var tilfredse med livet i Danmark, men det er slet ikke tilfældet. Det handler om noget helt andet for familien Beier.

I dette foredrag vil Lene og Anders tage dig med bag facaden på deres livsdrøm. En rejse, som ikke bare har krævet en kæmpestor økonomisk investering, men også en enorm mængde mod, familiesammenhold, energi og vedholdenhed.

De vil tale om, hvordan de har overvundet de mange forhindringer, der har stået i vejen for deres drøm, og hvordan de har navigeret gennem en kompleks proces med opkøb og renovering af et hotel i en helt ny kultur. Fra den første idé til den endelige åbning af Hotel Edelweiss by Beier. Og ikke mindst hvad de har lært værdifulde lektioner undervejs – og hvad det egentlig kræver at realisere sine drømme. Og lever virkeligheden op til forventningerne?

Følg dine drømme og realiser dem – få Lene og Anders ‘gode råd til at udleve dine egne drømme og slippe med begge hænder.

Send os en forespørgsel nu

FOREDRAG

GI’R DU EN KOP KAFFE?

Der findes ikke meget andet og mere befordrende for den gode snak end – ja – en god kop kaffe. To personer eller flere samlet over en kop kaffe i personlig samtale – afvæbnende, barrierenedbrydende og fortrolighedsskabende på én og samme tid…

Koppen med kaffe er nærmest synonym med Lene Beiers journalistiske tilgang i de efterhånden mange TV-programmer, som hun har stået i spidsen for, hvor det for hende er alfa og omega, at man kommer helt tæt på de medvirkende – personligt, åbent og ærligt. Man skal både kunne se og mærke personerne.

I hendes foredrag Gi’r du en kop kaffe fortæller Lene Beier om, hvordan man laver et godt, personligt TV-program med helt almindelige personer som deltagere – herunder hvordan man kommer tæt på dem, uden det bliver grænseoverskridende. Hun kommer her også ind på de mange personlige overvejelser, man gør sig i forbindelse med optagelserne, samt hvad man fra TV-produktionen gør for at passe bedst muligt på de medvirkende.

Det er en interessant tur bag kameraet på de populære TV-programmer som Landmand søger kærlighedLandmand jorden rundtBeier byggerBeier bygger haveHjem til gårdenEn stor dag på godset m.fl. – krydret med sjove anekdoter fra de mange optagelser og livet på landevejen med en TV-produktion.

Lene Beier bringer også sig selv ind i foredraget – om hendes karriereskift fra relativ anonym skolelærer til kendt TV-vært.

FAKTA

Lene Beier startede sin karriere som TV-vært i 2013 på TV2 Fri, hvor hun på programmet Frihuset delte værtsskabet med Cecilie Hother og Thomas Uhrskov. Efterfølgende er det blevet til værtsroller på programmer som En stor dag på godset, Klar, Parat, Sy, Mit frirum, Kurs mod fjerne kyster – ekstra, Mit livs eventyr og ikke mindst Landmand søger kærlighed.

I 2015 var hun sammen med Morten Ankerdal vært på det royale bryllup mellem prins Carl Philip af Sverige og prinsesse Sofie, og i 2016 deltog hun i TV2’s populære program Vild med dans.

Lene Beier er ved Billed-Bladets prestigefyldte TV-GULD prisfest kåret af bladets læsere som Årets stjerneskud i 2014 og Årets kvindelige underholdningsvært både i 2016 og 2017.

SKAL VI FORTÆLLE MERE?

   …SEND OS EN FORESPØRGSEL NU OG FÅ OMGÅENDE SVAR!

KONTAKT NU