Loading...

OM

Michelle Hviid er foredragsholder, forfatter, blogger og tidligere radiovært. Hun er særligt kendt for sin direkte og ærlige tilgang til livet samt sin evne til at motivere andre til at møde udfordringer med styrke og handlekraft. Hun har mere end 5 års erfaring som foredragsholder og afholder hvert år over 100 foredrag for virksomheder, foreninger og private arrangementer. Michelle har skrevet bestsellerne Skru op for livet, Råstyrke og Lev Livet Modigt, der handler om at turde tage springet, stå ved sig selv og finde sin egen vej — også når livet gør ondt. Nyeste bog Slet Heidi – Det vi giver videre udkommer på Gyldendal 9/6/2026.

NYT FOREDRAG

SLET HEIDI – det vi giver videre

Heidi Michelle Hviid mistede store dele af sig selv i et dysfunktionelt kærlighedsforhold – hun havde styrken til at blive skilt – og begynde forfra med at skabe sig et sundt liv og en sund familie.

I SLET HEIDI – det vi giver videre fortæller Michelle Hviid sin stærkeste historie til dato: fortællingen om de mønstre, der blev til lænker – og om viljen til at bryde dem, inden de går i arv endnu en gang.

Med brutal ærlighed, humor og et skarpt blik for både det sårbare og det fandenivoldske skildrer Michelle Hviid sit eget kærlighedsliv i en periode, hvor svigt og overlevelseskraft var grundvilkår. Michelle Hviid besluttede, at hendes liv skulle ende et andet sted – den drivkraft og fandenivoldskhed har hun arvet fra sin mor.

SLET HEIDI er en fortælling om værdighed, grænser og kærlighed. Den er skrevet fra et sted, hvor der ikke længere var noget at tabe – og derfor rammer den så meget desto hårdere.

Det er et foredrag til alle, der står eller har stået alene i et forhold, de ikke kunne forklare. Og til alle, der håber, at næste generation skal bæres frem af noget bedre.

Send os en forespørgsel på foredraget her

FOREDRAG TIL VIRKSOMHEDER

Stemningen på kontoret – Den lille kommentar

Bogen “Slet Heidi” handler om, hvordan man mister troen på sig selv, når man gennem længere tid færdes i et usundt miljø. De små kommentarer. Og efterhånden frygten for de små kommentarer. De virker uskyldige, men de æder sig langsomt ind på både humør og selvværd.

Mobning på arbejdspladsen hænger tæt sammen med dårlig trivsel, højere sygefravær og psykiske belastninger. Ifølge Danmarks Statistik angiver omkring 10–12 % af de danske lønmodtagere, at de har været udsat for krænkende handlinger eller mobning på arbejdspladsen inden for det seneste år.

Det psykiske arbejdsmiljø er blandt de største årsager til arbejdsrelateret mistrivsel. Mobning forbindes ofte med en høj og bekostelig personaleomsætning, lavere produktivitet, øget risiko for stresssygemeldinger, dårligere samarbejde og tillid samt lavere engagement og motivation.

I dette foredrag taler Michelle Hviid skarpt om, hvorfor det sker, hvordan det foregår, og hvorfor det er alles ansvar på arbejdspladsen. Også hende den søde nede i regnskab, som ikke selv er direkte involveret, men som indimellem observerer det.

Michelle har holdt foredrag i mere end 15 år, hvilket er blevet til over 800 foredrag. Hun leverer eftertanke, autenticitet, en tåre i øjenkrogen og latter. Hun tager udgangspunkt i egne oplevelser med et ønske om, at dem i salen spejler sig i hendes ord.

Lær at identificere “den lille uskyldige kommentar”, som kan ende med at vælte et helt kontor.

Send os en forespørgsel på foredraget her

FAKTA

Michelle Hviid er født i 1972 i Australien og er forfatter, foredragsholder og arrangør af retreats i Spanien. Hun er kendt for sin ærlige stil, sin humor og sin evne til at inspirere mennesker til at leve mere modigt og stå stærkere i sig selv.

Siden 2006 har Michelle holdt mere end 800 foredrag for virksomheder i både Danmark og udlandet samt for foreninger, bestyrelser og personaleklubber.

Hun står bag bøgerne Skru op for livet, Råstyrke og Lev Livet Modigt, som alle kredser om mod, livsvalg og det at finde sin egen vej – også gennem svære perioder i livet. I 2026 udkommer hendes nyeste bog Slet Heidi – Det vi giver videreGyldendal.

Bogen Råstyrke tager blandt andet udgangspunkt i hendes sygdomsforløb efter en hjernetumor i 2014 og vejen tilbage derefter. Michelle har også en baggrund som iværksætter og var blandt initiativtagerne bag Running Dinner i 2002.

Derudover har hun engageret sig i flere velgørende projekter og initiativer, blandt andet Überbanko, Julegaveregn, Mellemfolkeligt Samvirke og Børneulykkesfonden.

Michelle har medvirket i tv-programmerne Michelles Mission og Læsø KalderDR samt været radiovært på Radio24syv med programmet Hviids Varmestue. Hun har desuden været skribent for Ekstra Bladet og haft en fast klumme hos BT.

Privat er hun gift med Morten og bor både ved København og i Andalusien. Hun er mor til to, bonusmor til fire og blev i 2025 bedstemor for første gang.

ANDRE FOREDRAG

Skru op for livet

Med dette hylende morsomme og samtidig rørende og inspirerende foredrag smitter Michelle salen med en lyst til at leve mere opmærksomt samt modigt.

Vi bliver nødt til at fylde lommerne med livserfaring, fejltagelser og visheden om at vi skal dø en dag, for at turde implementere mod i hverdagen.

Intet imponerende, storslået eller fantastisk er nogensinde blevet til, uden at frygten for at fejle var en solid følgesvend. Bliv gode venner med din sårbarhed.

Michelle lærer os at modgang ikke er en stopklods, men en katalysator.

Derudover fortæller Michelle hudløst ærligt om når det går godt, men især om når det går dårligt. For de glansbilleder vi skaber og deler på de sociale medier, fjerner os mere fra hinanden end ærlighed.

Og vi kommer ikke uden om kærlighed. Om den er til en skive vandmelon eller til den eneste ene, så er kærlighed vores ultimative drivkraft.

Foredraget er spækket med sjove, rørende og underfundige anekdoter, som tydeliggør netop det budskab.

Michelle holder det smukkeste spejl op foran samtlige gæster i salen, alle tager humor, håb og eftertænksomhed med hjem.

Send os en forespørgsel på foredraget her

Råstyrke – Da livet slog en #tumorkolbøtte

Michelle Hviid tager i foredraget Råstyrke – Da livet slog en tumorkolbøtte publikum med på en stærk og personlig fortælling om at miste fodfæstet og kæmpe sig tilbage igen.

I 2014 fik Michelle konstateret en godartet tumor i hovedet. Efter operationen ændrede livet sig drastisk, og hun stod pludselig i en situation, hvor både helbred, identitet og familieliv blev sat på prøve. Fra et liv med succes, foredrag og karriere blev hverdagen vendt op og ned af fysiske følger, usikkerhed og en lang kamp for at finde tilbage til sig selv.

Foredraget handler om at stå midt i livets største kriser og alligevel finde styrken til at kæmpe videre. Om kærlighed, tab, modstand og det at turde åbne sig for livet igen, selv når man er blevet slået ud af kurs.

Med ærlighed, humor og nærvær deler Michelle sine erfaringer med at falde, rejse sig og langsomt genopbygge både livet og troen på fremtiden.

Send os en forespørgsel på foredraget her

Lev livet modigt

Michelle Hviid tager i foredraget Lev Livet Modigt publikum med gennem livets op- og nedture med både ærlighed, humor og stærke personlige fortællinger.

Hun har gennem årene gjort sig bemærket som en autentisk stemme, der tør sige tingene, som de er. Med udgangspunkt i egne erfaringer fortæller Michelle om modgang, personlige kriser, sygdomsforløb med hjernetumor og flere operationer – men også om at rejse sig igen og fortsætte fremad, selv når livet slår hårdt.

Som kreativ iværksætter og stifter af Running Dinner har Michelle altid været drevet af lysten til at prøve, udvikle sig og skabe sit eget liv på egne præmisser. Netop dét er en central del af foredraget: At turde blive ved, selv når vejen ikke bliver, som man havde forestillet sig.

Foredraget byder på refleksion, genkendelse og inspiration til at stå stærkere i sig selv og møde livet med mere mod og handlekraft.

Send os en forespørgsel på foredraget her

SKAL VI FORTÆLLE MERE?

   …SEND OS EN FORESPØRGSEL NU OG FÅ OMGÅENDE SVAR!