OM

Sara Omar er bevægelse! Med sit forfatterskab og virke i offentligheden som taler, samtaler, meningsdanner og sit øvrige arbejdsrelaterede og aktivistiske liv samt de ofringer, hun har måtte betale, arbejder hun hårdt og målrettet for en bedre verden, hvor alle mennesker behandles lige og med individuel respekt. For Sara Omar handler det dog ikke kun om oplysning, men også om reformation og revolution på mentale medmenneskelige planer. Hun blæser til kamp mod al undertrykkende, rigid tankegang, og hendes mellemøstlige og mesopotamiske baggrund lader sig ikke fornægte, når hun afbalanceret og med temperament og intensitet taler for retten til at være menneske. Det er mind-blowing og i al betydning bevægende!

SAMTALER

RET TIL AT VÆRE MENNESKE

I samtalen Ret til at være menneske taler Sara Omar om basale og medfødte rettigheder for alle mennesker. Udgangspunktet for samtalen er Sara Omars forfatterskab – heraf de to anmelderroste og prisbelønnede romaner Dødevaskeren og Skyggedanseren, der begge er et gribende, fundamentalt og direkte opgør med det muslimske patriarkat og dets brug af religion til generel undertrykkelse af køn og minoriteter – som parallelt eksempel for al universel undertrykkende adfærd.

Det er en intens, inspirerende og ikke mindst motiverende samtale om Sara Omars vision for en verden, hvori intet menneske undertrykkes, udsættes for vold, incest, pædofili eller behandles som værende mindre værd end andre – blot på baggrund af køn, religion, kultur, etnicitet, social status, politisk overbevisning – eller helt nøgternt at være den, man er.

Sara Omar arbejder med sit forfatterskab og øvrige aktivistiske virke ikke kun for at oplyse og skabe opmærksomhed om menneskelig undertrykkelse, men også for at reformere og revolutionere vores tankegang – både som samfund og individuelt som menneske, så både den medmenneskelige respekt og modet hos individet, i at stå ved sin ret til at være menneske, styrkes.

Samtalen modereres af en professionel interviewer med journalistisk, kulturlitterær baggrund.

BAG OM DØDEVASKEREN

I samtalen, Bag om Dødevaskeren, fortæller Sara Omar om tilblivelsen af sin debutroman og bestseller Dødevaskeren, der handler om Frmesk – en udsat pige, der kæmper en ensom og indædt kamp for at undslippe barndommens mørke og finde friheden.

Romanen skabte stor debat i samfundet på grund af bogens kontroversielle indhold om kvindeundertrykkelse, incest, pædofili, vold, æresrelaterede konflikter, æresdrab og social kontrol i visse muslimske kredse. Selve romanen danner et rammende og nøgternt billede af, hvordan det muslimske patriarkat generelt bruger religionen til at legitimere dets ugerninger.

Det er en særlig mulighed for at få indsigt i romanen og selve inspirationen og motivationen bag samt ikke mindst Sara Omars arbejde med tilblivelsen af bogen.

Samtalen modereres af en professionel interviewer med journalistisk, kulturlitterær baggrund.

BAG OM SKYGGEDANSEREN

Få et unikt indblik i Sara Omars roman Skyggedanseren, der er en bestseller fortsættelse af debutromanen Dødevaskeren. Hovedpersonen er igen Frmesk, der nu er blevet en ung kvinde, der kæmper for sine rettigheder som kvinde og som menneske. Hun trodser sin fars forventninger til en muslimsk kvinde og ender med at må flygte for sit eget liv.

Sara Omar fortæller i samtalen Bag om Skyggedanseren om selve inspirationen til bogen og hvilke bevæggrunde, der ligger til grund for plottet. Grib en enestående mulighed for at blive klogere på en af vores tids mest fremragende, modige og prisbelønnede forfattere og bøger.

Samtalen modereres af en professionel interviewer med journalistisk, kulturlitterær baggrund.

FAKTA

Sara Omar stammer fra Kurdistan, men grundet krig flygtede hun i slutningen af 1990’erne ud af landet og har siden 2001 været bosat i Danmark. Hun har en bachelor i statskundskab og læser nu på kandidatuddannelsen.

Allerede som kun fire-årig startede hun med at male og ikke mindst skrive digte – noget hun fortsatte med op gennem hendes opvækst og videre, da hun kom til Danmark. I 2004 begyndte hun også at skrive kritiske debatindlæg i mellemøstlige medier om krænkelse af fundamentale menneskerettigheder – under et mandligt pseudonym.

I 2014 fik Sara Omar udgivet digtet “Floden af smerte, der fortsætter sin vandring” i Litteraturmagasinet Kritiker – som en hyldest til sin mor. Hun har herudover bidraget med digtet “Barndommens tavshed” til Dansk PEN og dennes antologi “Ord på flugt” – skrevet af forfattere og journalister med det til fælles, at de alle er flygtet fra krigshærgede lande.

Sara Omar udgav i 2017 debutroman Dødevaskeren, som hun bl.a. modtog Læsernes Bogpris for. Debutromanen har solgt over 100.000 eksemplarer – heraf alene 50.000 den først måned efter udgivelsen.

I 2019 udkom opfølgeren Skyggedanseren, som Sara Omar efterfølgende fik de danske boghandleres litteraturpris De Gyldne Laurbær for. De første to måneder efter udgivelsen solgte bogen mere end 50.000 eksemplarer.

Begge romaner er udgivet på svensk, norsk, serbisk, makedonsk og fransk.

Udover De Gyldne Laurbær, har Sara Omar vundet et hav af priser for sine litterære værker, bl.a. Læsernes Bogpris i 2018, Årets Victor for sit mod i 2018, Menneskerettighedsprisen i 2019 – uddelt af Rådet for Menneskerettigheder, Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris i 2019 samt Årets Kvinde ved ELLE Style Awards ligeledes i 2019 m.v.

Ved siden af sit forfatterskab er Sara Omar ambassadør for DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dansk Kvindesamfund, ungdomsorganisationen Crossing Borders og GAPF, den svenske organisation mod æresrelateret vold. Ligeledes er Sara Omar ideudvikler og menneskerettighedsrådgiver for organisationen 5 Skoler.

TV / PODCAST

Vild med bøger: Sara Omar og Jan Grarup (DR – 26. november 2019)

Sara Omar og de muslimske kvinder (Du lytter til Politiken – 7. januar 2019)

Sara Omars nytårstale til sine medsøstre: Du kan bryde fri (DR – 2. januar 2018)


KREDITERING

Fotos: Les Kaner

SKAL VI FORTÆLLE MERE?

   …SEND OS EN FORESPØRGSEL NU OG FÅ OMGÅENDE SVAR!

KONTAKT NU